Musikterapi - Behandling til voksne og børn > Behandlingstilbud > Selvudvikling

Selvudvikling

Musikterapi er en effektiv måde at arbejde med personlige vækstprocesser ud fra et eksistentielt og/eller spirituelt perspektiv. Det kan være fokuseret arbejde med stress, angst, hæmninger, selvværd, sorg, kriser. Man f.eks. kan arbejde med temaer som det indre barn, en drøm, en traumatisk hændelse, en bestemt situation, det at miste en man holder af, retning i livet eller spirituel søgen.

I terapien kan du arbejde med at udtrykke dig. Det kan være aktivt gennem improvisationer på musikinstrumenter eller ved brug af stemmen. Du kan også vælge en mere modtagende vej, hvor du bliver guidet på en billedrejse til musik eller guidet ind i en tilstand af dyb afspænding.

I musikken kan du opleve at få kontakt med underliggende følelser. Dette kan hjælpe til at få løst op for blokeringer, åbenbare eventuelt uopdagede ressourcer hos dig selv, og måske åbne op til nye perspektiver. Det kan hjælpe dig til at finde "hjem" i dig selv.

Det er på ingen måde nødvendigt, at du kan spille eller synge, da det handler om dine oplevelser med og erkendelser i musikken.

Jeg vil hjælpe og støtte dig i processen ved at ledsage dig i musikken og ved samtale.

Varigheden af en musikterapisession er ca. 1-1½ time.